Resultater Elastiske egenskaber: De elastiske stivheder af pseudoser-krystal ERBO/15 og dens varianter som opnået ved RUS-metoden ved stuetemperatur er vist i tabel 4. Til sammenligning er data for ERBO/1 fra litteraturen [41] blevet tilføjet. Derudover er de elastiske overholdelse sij beregnet ved hjælp af de forhold, der holder for materialer med kubisk symmetri.

Direktionel Youngs eller elastiske modul E svarer til det inverse af den langsgående effekt af elastiske overholdelser. Med retning af interesse u=u1e1? u2e2? u3e3, hvore ei beskriver basisvektorerne i et kartesisk referencesystem, og ui er retning cosinus, E moduli for select ed kubiske retninger opnås ved:

Valgte værdier er præsenteret i tabel 4.

Temperaturafhængigheden af ​​de elastiske stivheder er vist i fig. 6. Mellem 100 og 673 K falder c11, c12 og c44 kontinuerligt med stigende temperatur med ca. 8,5%, 6% og 13% henholdsvis. Temperaturkoefficienter for cij som bestemt ved lineære tilnærmelser til eksperimentelle data i temperaturområdet 273-673 K er givet i tabel 4. For at beskrive temperaturafhængigheden af ​​E-modulerne i de krystallografiske retninger \\\\ 100 [, \\\\ 110 [og \\\\ 111 [, den tilsvarende E \\\\ uvw [data blev tilnærmet over hele det undersøgte temperaturinterval af sekundære ordrepolynomer af typen:

De tilsvarende parametre og deres standardafvigelser som afledt af kovariansmatrixen med fuldt konvergeret pasform er angivet i tabel 5. Som et eksempel er værdier for E \\\\ 100 [af ERBO/1 (data fra [41]) og ERBO/15-varianter (dette arbejde) vist i fig. 6d. Dilatometriske resultater: Resultater af termisk ekspansion for de fire undersøgte superlegeringer er vist i fig. 7 og 8. De eksperimentelle stammekurver eth-=f (T) er alle karakteriseret ved godt reproducerbare ændringer i hældning ved høje temperaturer. Dette bliver især tydeligt,når de termiske ekspansionskoefficienter ath=f (T) er tegnet som en funktion af temperatur. Disse kurver udviser et skarpt maksimum af den termiske ekspansionskoefficient ved høje temperaturer. I fig. 7 vises termiske stammer og termiske ekspansionskoefficienter for den-castede og fuldt opvarmede-behandlede ERBO/15-W.

ERBO/15-W vises. Det kan ses, at ath (T) toppositionerne for de as-castede og varme-behandlede materialer er tætte, peak temperaturen for det varme-behandlede materiale er kun 12 K højere end for det as-cast materiale. ERBO/1 blev undersøgt i den varmebehandlede materialetilstand. I tilfælde af ERBO-15-varianter blev as/cast-materialetilstanden analyseret. ThermoCalc-forudsigelser og legeringssammensætninger: ThermoCalc blev brugt til at beregne ligevægtsfasefraktioner for alle undersøgte legeringer baseret på de kemiske legeringssammensætninger, der er angivet i tabel 1. Disse præsenteres som en funktion af temperaturen i fig. 9. Mens de er i ERBO-1 tre termodynamisk stabile TCP/faser (l-, r-og R-fase) dannes ved ligevægt, kun l-fase dannes i ERBO15 og dets derivater. Med stigende temperatur falder TCP- og c-fasefraktionerne, mens frac--tion af c&fasen stiger. I tabel 6 er de beregnede temperaturer af solvus (Tsolvus), solidus (Tsolidus), liquidus (Tliquidus) sammen med c-fase--fraktionerne ved 873 K og 1323 K taget fra kurverne vist i fig. 9. Det bliver tydeligt, at især den beregnede c&solvustemperatur-for ERBO&1 er ca. 50 K højere end solvustemperaturerne for ERBO/15 og dens derivater. Mens de beregnede solidustemperaturer er ret ens, er likvidustemperaturen for ERBO/1 den højeste af alle fire legeringer. Den beregnede c/fasefraktion-fV c&ved 873 K (74 vol.%) Og 1323 K (56 vol.%) Er også den højeste i tilfælde af ERBO&1. Når Mo- eller W-indholdet i ERBO/15 reduceres (afbalanceret af en stigning i Ni), falder den beregnede solidus- og liquidustemperatur. Reduktionerne resulterer i højere c/fasefraktioner ved 873 K (-? 1 vol.%), Men lavere c&fasefraktioner ved 1323 K (-&3 vol.%).-